Tilbage

ALDRIG SÅ JEG

 

 

Aldrig så jeg månen så gul

i stille frostklare nætter,

som da den steg over barndommens jul

og elskede milde portrætter.

 

Aldrig så jeg månen så grøn

og ingen lilje så fager,

som den der groede vild og skøn

i hegnet om barndommens ager.

 

Aldrig så jeg solen så rød

gå ned bag de korngule høje,

og aldrig så jeg så varm en glød,

som den i min moders øje.

 

Aldrig siden, hvorhen vi end gå,

den tryghed, vi lærte at kende,

og aldrig var sorger så bitte små,

som dem vi glemte hos hende