Tilbage

DER LIGGER ET LAND

 

Der ligger et land i det vældige hav:

En brik i et storladent spil -

hvor sommersol blinker i korngyldent rav,

i guldhår og fregnede smil.

Her bølgen slår vredt mod en stormhærget kyst,

med klitsand på hvislende flugt

og klukker af glæde og skvulper af lyst

i læ i en skovkranset bugt.

 

Det hænder, at solen, skønt knap vi det tror,

kan finde det hele i ro

og spejle sin ild i et blikstille nor

i landet, hvor blæstene bo.

Dog oftest det suser i bøgenes top,

thi sjældent blev vindene træt

og gråspurven vasker sin yndige krop

i pytter, som himlen har grædt.

 

Når månen har hævet sit ravgule segl

lavt over en blomstrende seng,

og roserne dufter og bræmmer af hvidt

går over den dugslagne eng.

Da elsker jeg landet med frodige øer

og Jylland med hede og klit,

du synes mig skøn, når du vugger mig blidt,

du blæsende land, der er mit.

Tilbage