Tilbage

ENSOMME VEJE

 

Jeg går ad de ensomme veje

hvor skønhed og fred er mig nær

alt hvad der er dejligt at eje

det finder jeg altid her.

 

Jeg går ad den ensomme gange

og er ikke ensom endda,

når verdens larm gør mig bange

går fuglenes sang mig glad.

 

Hvad altid jeg finder derude

er stilhedens lægende fred

den løser for mig mangen knude

så glæden atter kan kan gro.

 

Der findes vel mangen en glæde

med andre til fest og i leg,

men føler jeg trang til at græde

går jeg ad den ensomme vej.

 

Nu når andre lyde mit øre

det er, som om nogen der græd

og den der kan lytte og høre

kan høre et suk fra hvert træ.