Tilbage

FLYGTNING

 

Hvor kom du mon fra, du lille frø,

der slog rod i det fattige sand.

Kom du med bølgen en storvejrsdag,

eller kom du med fugl over land?

 

Din slægt, der stod i den frodige muld,

fik vel bedre vilkår end du.

Du smagte havets ramsalte kys,

kun et fattigt siv blev din brud.

 

En lille solsikke, et vildledt liv

en flygtning, ensom og stum,

bundet til sand i en skæbnetung tråd,

et sted på det yderste land.

 

Som et hjemløst barn du grædende stod

i augustdagens regntunge dis.

Af skæbnens lune født på en strand,

skænket en stormnat til pris.

 

Var det forgæves, du spirede frem,

du barn i det regnvåde sand,

forsvandt du en nat i stormpisket hav,

som fodspor for nær ved en strand?