Tilbage

HÅBET

 

En gråspurv, hvis rede hver dag rives ned

og aldrig kan bygge i fred,

tålmodigt den prøver igen og igen,

en gang det lykkes - måske.

 

Og savnes ved aften en troløs ven,

der sveg, og alt gik i skred,

man håber mens natten tung svinder hen,

han kommer tilbage - måske.

 

De syge der ligger på lejet hen

i smerte, feber og sved

de har kun håbet, mod dag ser de en,

det bedres i morgen - måske.

 

Når morgenen kommer og alt er som før,

dog mellem bølger af ve

de lever i håbet der aldrig dør

det bedres i morgen - måske.

 

Soldaten der slås i en tåbelig krig

han længes mod hjemmet og fred,

og lever i håbet, i stanken fra lig,

vi får fred i morgen - måske