Tilbage

HVAD ER LIVET

 

Dette at vågne en solkysset morgen,

favne en verden uden frygt, uden smerte,

drikke en dugperles blåhed ind.

Lukke dens renhed ind i sin tanke,

tilgive alt hvad der nagede, sved,

se med betagende, undrende øjne

skabelsens under

i et dugvådt bundt

af duftende blå syrener,

og elske den syngende dag

så det næsten gør ondt:

Det er livet