Tilbage

Kærlighedens sejr

 

Hvor fin er end en tanke,

hvor smuk er end en dåd -

en nyudsprungen rose,

hvem kan den overgå?

Så skønne bygningsværker

har øjet skuet tit,

men se, når rug med ynde

for vinden bølger blidt.

 

Hvad er vel sangens toner,

selv med en skolet røst -

mod bløde, blide triller

fra lærkens spæde bryst?

Lad dem, der ønsker, lytte

til kirkeorglets brus -

man er dog himlen nærmest

til lyd af vingesus.

 

Hvad værd har det at elske,

hvad værd har kærlighed -

mod farverige drømme

i stille ensomhed?

Mens pigens søde læber

mod vennens læber lo

da kysser forårssolen

dog varmt dem begge to.

 

Så blidt som rosenblade,

mer blidt end junivind,

er moderhåndens kærtegn

mod barnets silkekind.

Den aller første lykke,

den største kærlighed -

de fleste, ubevidste

fandt, før de kunne se.