Tilbage

Løvspring 1

 

Nu svinger våren sin tryllestav

hen over marker og skove,

skovbunden bliver et farvehav,

blåt, hvidt, og grønt og gult som rav.

Knopperne brister for vårens magt,

bøgen spejler sin grønne pragt

stolt i den blinkende vove.

 

Markerne får tæppe af lysegrønt,

fine og duftende bløde,

alt er besnærende sat og skønt,

meget til gavn, en del til pynt.

Blomster og korn er fryd og guld,

moder til glæden er frodig muld,

tung af forjættende grøde.

 

Våren har glædet os al vor tid,

løvspring og blomstrende vrimmel,

fuglesang og den travle bi,

aftenrøde med løfter i

guldrandet sky mod utroligt blå.

Aldrig vil glæden ved våren forgå,

før solen bli'r kold på sin himmel.