Tilbage

Løvspring 2

 

Nu græsser svanerne skønne og hvide

tæt under skrænten. Vinteren er glemt,

langsom med strømmen stolte de glide,

dog kan man se, det i vinter var slemt.

 

Der ligger én derinde på bredden

stille og død ved den smilende kyst,

aldrig den mere skal søge mod reden

følge en sælsom og dragende lyst.

 

Dammene kruses af forårsvinden,

dagen er lys, fuld at tindrende sol.

Nu leger børnene brude om kinden,

sødt dufter grøfternes blide viol.

 

Pigerne cykler lårkorte og søde,

frækt kæler vinden, hvor jeg kun kan glo,

kysser frimodigt det runde og bløde.

Var jeg en vårvind, jeg aldrig fik ro.

 

Amor skyder med glødende pile

ind i hvert hjerte, der endnu er fri.

Nu er hver nat for skøn til en hvile,

livet skal leves, før det er forbi.

 

Lærkerne synger og skovene springer

ud i kaskader af lysende grønt.

Bierne summer, det synger og klinger,

nu er det forår og sku' er det skønt.