Tilbage

Modvind

 

Selv stormen har sin stilhed,

sin hvile og sin fred

den lukker længsler ude

og savnene der sved.

Så stærk kan stormen være,

man stride må sig frem

til sidst med fred i sindet

dog trøstet man går hjem.

 

Hvorfor vi trodser stormen

det aner vi vel knapt,

thi kampen mod sin skæbne

den er på forhånd tabt.

Med vindene i ryggen

vi kan nå meget vidt,

men modvind kan os lære

at glæde sig ved lidt.

 

en lille plads i solen

i læ for stormens tag,

tålmodigt bare vente på

den næste solskinsdag.

Blot være som en gråspurv,

der ordner sine fjer

i ubekymrethed om

en dag der kommer mer.