Tilbage

Morgenvandring

 

Jeg vandrer langs med stranden

i mark og gennem skov,

jeg følger ingen sti og ingen veje,

og mange gange fandt jeg, endnu mens livet sov,

en lydløs fred, som kun så få gad eje.

 

Småbølgers sagte klukken

er som et børnekor,

der synger morgensang med glade stemmer.

Jeg lytter, så jeg hører hvert enkelt tonet ord

og sangens blide rytme helt fornemmer.

 

Jeg springer over grøfter,

jeg bryder gennem hegn,

og sætter mig i læet bag et dige,

mens morgensolen glitrer i duggens perleregn,

fandt jeg et paradis, et drømmerige.

 

En sten var nakkepude,

og himlen var mit tag,

mit ovenlys, min store klare rude,

og vindens sagte susen var bløde vingeslag,

der løfter mig mod sangene derude.

 

Jeg plukker vilde brombær,

og tiden går i stå,

en lærketrille op mod "taget" stiger,

en lille bitte markmus bevæger let et strå -

her bor min fred, det er mit verdensrige