Tilbage

RYGTET

 

 

Rygtet er en fugl med stærke vinger

flyver hastigt over land og hav,

dybe sår sit offer den bibringer -

hellig er for den ej sunket grav.

 

Fuglen lever højt på gråd og smerte,

ve den stakkel den får øje på -

hakker hensynsløst i sårbart hjerte,

knuser det, som glæden bygger på.

 

Den er ond og mangler aldrig føde,

mætter sig ved alt hvad der er ondt

ler fornøjet når et sind forbløder,

trættes aldrig ved sin onde dont.

 

Der er dog en ting, som fuglen frygter -

det er når klogt man lukker øret sit

evneløst den hjem til reden flygter

vælter sig fornærmet i sit eget skidt.