Tilbage

SENSOMMERSTEMNING

 

 

Tæt falder træers blade, blad for blad,

snart spiller året på de dybe strenge.

Der blev så lyst i krattet,

hvor fuglestruben kvad

en vuggesang ved bløde fuglesenge.

 

Hvor er du skøn , min sommer,

når du står rejseklædt,

og kjolen flagrer farverig for vinden.

.u synes lidt forstemt,

ser ud, som du har grædt,

thi du er rød og våd på æblekinden.

 

Endnu en stund, du tøver,

modstræbende du går,

det sukker hørligt mellem slanke stammer -

en dag er du dog borte,

tilbage ensom står

et nøgent minde på de slukte flammer.