Tilbage

SEPTEMBERSTEMNING

 

 

Så gik den sommer da sin gang,

ihvertfal det bedste af den,

alting vidner herom,

kornet er væk fra markerne,

vældige røgskyer formørker solen

og river i næsen,

det er markernes bølgende korn

der forvandles til røg og gråsort aske,

et trist forstemmende skue,

men det er livets lov,

noget må gå til grunde

for at nyt kan opstå.

 

Det er altid med vemod

vi siger en god og smuk sommer farvel,

enhver årstid har vel sin charme,

men det er dog foråret og sommeren

vi nordboer ser hen til

med største glæde og forventning,

efteråret vil for de flestes vedkommende

altid være præget af vemod og resignation.

 

Det hænder at en sommer skuffer os,

den danske sommer kan være lunefuld

og uberegnelig, som menneskesind -

man kender aldrig reaktionerne

for uventede påvirkninger ude fra.

 

Sommervejr og menneskesind er lige omskiftelige,

men det er netop denne vekslen

i natur og mentalitet,

der livet spændende og interessant,

var det evige solskin og stille,

ville vi komme til at længes

efter gråvejr og storm.

 

Solskin og varme vil afløse iskolde byger,

hjerter vil briste i sorg, og banke i glæde,

der vil også altid være gode mennesker

og mindre gode,

hårde naturer, blødhjertede drømmere,

blid romantik og jernhård realisme,

og der vil også nok

et eller andet sted på jorden

være små forsagte Ditte menneskebørn,

en verden i fuldkommen fred og harmoni

er ønsketænkning og urealistiske drømmerier.

 

Ja, så gik den sommer sin gang

og det tør nok siges at den overraskede

i glædelig retning,

den blev en af dem vi kan mindes

med glæde og taknemmelighed, lad os håbe

vi oplever mange som den,

at vi endnu nogle gange

må opleve vårens under,

se det der tilsyneladende var dødt,

skyde frem, blomstre og bære frugt,

at vi mange gange endnu må føle

hjertet skælve af fryd ved synet af

en lille duftende blå viol.

 

Høre en lærketrille,

se en sommerfugles viltre flagrende søgen

mod sit livs bestemmelse,

sin arts fortsættelse.

 

Naturen er hvermands eje,

kostelig, og tilgængelig for enhver

der i andagt og ærbødighed lukker sit sind op

for en ukendt skabers gave til mennesket,

en mangfoldighed af dufte og lyde,

en ufattelig rigdom af skønhed

fik livet i vuggegave.

 

Hvor der dog undertiden handles ilde med den!

Sommeren er forbi for denne gang,

men langt ude bag en kold og mørk vinter

ligger en ny sommer parat.

 

Hvad vil den bringe mest af,

glæder eller sorger og skuffelser?

Det ved vi ikke, men et vid vi dog:

Den kommer.

 

Da gik den sommer da sin gang

det skumrer tidligt under hyldens druer,

så vemodsfuld jeg siger den farvel,

for vinterens kolde død mit hjerte gruer,

men i hver kærne og hvert frø

har somren skjult sin gave,

hver slumrende kim til nye slægters tarv

og toneguld til sang om glemte grave.